Hentet fra HMCC´s gæstebog:


Niels Bommer // 05.03.12

STORT TILLYKKE HMCC... Fantastisk:-)
Sikke en flot 20 års fødselsdagsgave, Årets DMU klub 2011. Det altså vildt:-)

 



 Mogens Voigt // 05.03.12

Også herfra et stort tilykke til klubben. Som nyt medlem bliver man pavestolt over denne hædersbevisning, der blev tildelt klubben på repræsentantskabsmødet.
Og sikken en formand. Lad os passe godt på hende ;-))
 


 Poul Hjorth // 04.03.12
 
Stort tillykke til HMCC, som i denne weekend blevet kåret som ÅRETS KLUB på repræsentantskabsmødet i DMU. Hmcc fik ikke bare prisen som årets MX klub men blev også af den samlede hovedbestyrelse kåret som årets klub blandt alle sportsgrene under DMU.

Det var en glad og stolt formand, Linette, som lørdag aften modtog diplomet og en check på 5.000 kr.
I indstillingen blev specielt fremhævet organiseringen i klubben, frivillighedspolitikken og niveauopdelt træning for kørerne som nogle af de punkter, hvor HMCC er langt foran de fleste andre. Men også kvaliteten af vores løbsafvikling og baneanlægget indgik i den samlede bedømmelse.

Stort tillykke skal lyde fra undertegnede.
Jeg er på samme tid stolt og rigtig glad på hele HMCCs vegne.   

 

 

HMCC Årets DMU-klub 2011

På repræsentantskabsmødet 3. og 4. marts 2012, hvor alle klubber under DMU samles, lige fra trial til speedeway, er det altid spændende hvem der løber af med priserne for årets baner.
I år blev prisen for årets motocrossbane uddelt søndag, og gik til Bornholm, for deres arbejde med deres baneanlæg.

Nu skulle man jo tro at HMCC-formanden sad lidt skuffet, da hun for 2. år i træk havde indstillet HMCC til prisen. Men det var der ikke noget af, Bornholm fortjente denne pris.

HMCC fik derimod lørdag aften, under den store middag med hædring af motorsportens elite, en anerkendelse i sådan grad at jeres ellers rap-mundede formand, var TOTAL mundlam..

HMCC blev valgt af unionen til årets DMU-klub 2011.
Her er den begrundelse, der af DMU blev læst op inden overrækkelse:

 

Oplæst af SK-formand Asger Pedersen
"Ved valget af årets klub har vi i år lagt vægt på de kriterier, som har været gældende i alle DMU´s sportsgrene siden 2008. Det er disse kriterier, de andre sportsgrene ligger til grund, og det er også disse kriterier, der lægges til grund ved tildeling af årets klub i hele DMU.

Når man har læst indstillingsmeterialet er man ikke spor i tvivl om, hvilken kompetent klub man har med at gøre. Det vil naturligvis føre for vidt at omtale alt, men dog vil jeg godt lige trække nogle punkter frem som gør klubben mere end almindeligt egnet til titlen som årets klub:

 

  • Klubben har valgt direkte at adoptere principperne i DMU´s organisationsplan og har gennemført en organisationsstruktur efter de samme principper og værdisæt.
     
  • Klubben er gået foran for så vidt angår sikkerhedssamarbejdet og har på eget initiativ gennemført sikkerhedskurser og undersøgelser om tilskadekomster. Klubbens initiativer har inspireret DMU til helt nye tiltag på sikkerhedsområdet, herunder nedsættelse af et sikkerhedsudvalg.
     
  • Klubben har gået foran vedr. gennemførelse af niveau-opdelt træning for sportsudøverne. Spillereglerne for denne niveauopdeling er videregivet til DMU og indgår som inspirationskilde i udviklingsarbejdet for træning i hele DMU.
     
  • Klubben har gennemført en frivillighedspolitik, som går direkte imod strømmen for klubberne indenfor DMU. Grundprincippet i denne politik, er at man ikke kan købe sig fri for at give en hånd med i klubben. Initiativet har afstedkommet en del fordrags-virksomhed overfor klubber, som ønsker inspiration på området.

Linette, Vil du kommer herop.....
Klubben er er forholdsvis ung, men har en imponerende historie, som du Linette, sikkert kunne fortælle længe og inderligt om - dog vil jeg overfor forsamlingen kort lige komme med et par facts:

I indeværende år kan I som forening fejre 20 års jubilæum, og 10 år med egen bane.
jeres bane har på de 10 år lagt underlag til ikke mindre en 40 løb, spændende lige fra micro til OB, fra pokalløb til ikke mindre end 6 DM A og ikke mindst et EM.

For alle gælder det, at det er sket med en kompetent ledelse og ikke mindst hyggelig atmosfære.

Jeg skylder også at oplyse, at klubben som en at de eneste indenfor motorsport har ladet klubformanden gennemføre en autiriseret idrætslederuddannelse.
Årets klub 2011: HOLSTEBRO MOTO CROSS CLUB.

 

Aldrig i livet, har jeres formand været så ydmyg og på samme tid vanvittig stolt.
STOLT AF AT VÆRE HMCCér...
Der var stående bifald i salen, som end ikke en europamester i drag-race fik.
Selv BMX, speedway og de andre grene under DMU havde stemt på HMCC i kommisionerne under nominering af denne pris.

Alt dét der i HMCC har været små naturlige tiltag for klubbens udvikling, lød nu FULDSTÆNDIGT overvældende. Overvældende for jeres nye formand der slet ikke kunne finde fodfæste der på scenen, og da microfonen blev rakt frem for en reaktion fra formanden, var disse mine eneste ord:

"Kender i dét, at man er ude at cykle.....................
Man falder ned på stangen,
og man har bare virkelig lyst til at græde............

-men man gør det ikke,
og smiler i stedet, fordi nogen så dét.........
Sådan har jeg det lige nu.........."


Nok det mest vanvittige jeg nogensinde har ytret.. men det var så vildt at stå dér..
Så fantastisk flot, at vi i HMCC får så stor en anerkendelse.
1000 1000 1000 TAK til alle jer medlemmer, fordi I valgte HMCC, fordi vi kan alt det vi sætter os for, fordi vi sammen er mere end "bare" en motocross club..
 

JEG ER SÅ STOLT AF JER ALLE!!!


Med prisen fulgte der en check på 5000,-kr, som skal gå til fejring af denne kåring.
En festdag I alle fortjener....

Afslutingsvis vil jeg fortælle jer at DMU har indstillet HMCC til en hædring hos DIF, for alle de tiltag og den udvikling vi har i klubben.
En pris der kan ende med 100.000,-kr i anerkendelse.

Hesselåvej 41c, Skave - 7500 Holstebro
Lav din egen hjemmeside med mono.net