Mange tror at motocross er noget med at sidde ned og bare gi´ gas. Det gælder absolut ikke en motorcykelsport som motocross. Motocross er meget konditionskrævende, og du bruger alle - ja alle muskler i kroppen.
Undersøgelser har faktisk vist, at denne sport er mellem de absolut mest krævende der findes, bl.a. kan præstationen for topkørere sammenlignes med superliga-fodboldspillere i aktion, blot kan motocrosskøreren ikke holde små pauser ind i mellem, men opretholder præstationen i op til en halv time, 2 -.3 gange i løbet af en løbsdag.
Træningen til motocross er derfor en kombination af forskellig fysisk træning - herunder løbetræning, mountenbike m.v. - samt køretræning på motocrossmaskinen.
Sporten kan naturligvis dyrkes på forskellige niveauer.–kilde: DMUsport.dk
Hvis du kan lide udfordringer, fart og spænding, og afhængig af dine ambitioner, vil ofre lidt tid til træning - ja så er motocross uden tvivl noget for dig.
Og selvom sporten er individuel, så hersker der et godt kammeratskab blandt motocrosskørere, med tid til masser af hygge ind imellem.